Bafo fest på Global 2. februar

Mit i vinterens mørke inviterer Bafo do Mundo til brasilfest på Global sammen med Samba da Gente. Aftenen byder på et kig ind i brasilianske musikverden – fra rødderne til de nyeste trends.

Bafo do Mundo laver et show med samba reggae og samba og afholder derudover også året rainha-konkurrence. Her konkurrerer nogle af vores bedste dansere om at blive Rainha da Bateria – Bateriaets dronning – ved årets karneval. Rainha da Bateria danser alene foran bateria’et (musikerne) og skal inspirere både musikere og publikum ved paraden.

Samba da Gente spiller det bedste af det gamle og nyeste fra sambaens uendelige skatkammer. På portugisisk betyder Samba da Gente ‘folkets samba’ eller ‘vores samba’, og gruppen er synonym med folkefest. Gruppen består af en række brasilianske musikere (ofte i selskab med ligesindede gæster), som alle bor i Danmark, men har deres rødder plantet dybt i den brasilianske kultur og lever for at formidle deres musik. Samba da Gentes repertoire indeholder alt det gode, lige fra Samba de Roda fra Bahia til Rio Samba, og gruppen supplerer gerne med andre brasilianske rytmer og Top 10-sange fra Brasilien. Samba da Gentes leverer soundtracket til en festlig aften med masser af dans.

Som aftenenens sidste indslag er der DJ, der selvfølgelig spiller brasil hits og klassikere.

Global Copenhagen x Nørre Allé 7 x 2200 København N

Lørdag d. 2. februar x Døre åbner kl. 21:00 x Entré i døren: 60 kr. (40 kr. for
studerende)