Menu:

Karneval i Bafo 2010 - tema: Cirkus

Picture
I 2009 var Bafos tema 'Østens Skønheder'
Sambaskolen arbejder ud fra et tema, der vælges ved sæsonstart. Dette danner grundlag for den årlige sambasang, samba enredoen, vognudsmykningen samt musikernes og dansernes kostumer.

Sidste år havde vi temaet "Østens Skønheder", som blandt andet kom til udtryk gennem vogne med en guldbuddha, kirsebærtræer, en pagode og kejsere - danserinder som geishaer, indiske prinsesser og kolibrier - og musikere i karatekostume.
I år har vi temaet "Cirkus", så vi glæder os til en magisk parade med linedansere, jonglører, hotte tryllekunstnere og meget mere.... Vores program for i år ser sådan ud:

Fredag den 21. maj
21.00 Bafo laver Samba-reggae parade på Edel Sauntes Allé (tidl. Borgmester Jensens Allé).
22.00-23.00 Bafo laver Samba-Reggae show på Open Air scenen.
Lørdag den 22. maj
11.00-14.00 Bafo deltager i den fantastiske karnevalsparade fra Amagertorv til Rådhuspladsen.
Søndag den 23. maj
17.30-18.30 Bafo optræder med stort show i Brazil teltet i Fælledparken.
20.30- Kæmpe aftenparade i Fælledparken
 

Copenhagen Carnival afholdes som altid i pinsen - i år er det d. 21., 22., 23. maj (fre-søn) i Fælledparken i København.
Mere om Copenhagen Carnival

Create a free website with Weebly